Ren Strand

Ren Strand - et igangværende projekt

Drømmen om flere rene strande i Vejle Kommune skal blive til virkelighed. I løbet af 2013 – 2015 gennemfører Grønt Forum en målrettet kampagne, der skal give strandgæster forståelse for og lyst til at holde stranden fri for affald således at både vejlensere og turister får glæden af at færdes på lækrere og renere strande.

 

Mange har allerede mødt infotavlen som sidste år stod på strandene ved Tirsbæk, Albuen og Hvidbjerg. Infotavlen er inspireret fra et medlems rejse til Tyrkiet og belyser på en enkelt måde, hvor lang tid det tager naturen at nedbryde forskellige typer affald, coladåser, juicekartoner, glasflasker, ispapir og ispinde, ja … selv tyggegummi og cigaretskod, der hænger på tavlen, fortæller nysgerrige gæster historien om nedbrydelsen.

 

Udover tavlen organiserer Grønt Forums i samarbejde med Natur&Friluftsliv, Vejle Kommune, også andre events for en renere strand, for eksempel i forbindelse med forårsrengøring, rejsning af det blå flag og Vild med dans.

 

På driftskontoret, der har ansvar for at renholde strandene, har de kunnet mærke et fremskridt, idet der er brugt færre penge på oprydning af strandene.

 

Projektet har fået bevilliget 20.000 kr. fra Friluftsrådet.