Vores vision

Vision og mission

 

Grønt Forum vil være en bæredygtig og foretrukken partner for alle miljøinteresserede i Vejle Kommune.

Vi ønsker et samfund, der er i harmoni med jordens andre levende organismer.

Vi vil sammen med borgere beskytte naturen i lokalområdet, og hjælpe til at vi alle bliver mere bæredygtige i dagligdagen. Borgerne skal opdage, at der er andre, der ønsker det samme, og at kommunen støtter deres indsats.

 

Vi ønsker at om 7 år har 50% af Vejle Kommunes borgere været i berøring med Grønt Forum. Vi ønsker at der findes 30 kogræsserforeninger om 5 år. Vi ønsker at dobbelt så mange deltager i forårsrengøringen. Vi ønsker at få energiambassadører og repræsentation i alle lokalråd.

 

Det vil vi opnå gennem projekter, der er drevet af lokale kræfter, høje standarder for miljørigtighed og samarbejde mellem myndigheder, læringsmiljøer, borgere og virksomheder.

 

Vi kommer ud til projekterne, der hvor de er, eller vi stiller mødelokaler til rådighed. Projektlederne er bekendte ansigter, fordi det er essentielt for at der kan være tillid mellem mennesker, der involverer sig i projekter, derer tæt på deres dagligdag.

 

Grønt Forum planlægger projekter sammen med dig. Miljø og grønne løsninger integreres overalt og får en høj kvalitet. Vi gør brug af borgeres egne gode idéer plus vores stærke koordineringserfaring. Vi anvender vores unikke kendskab til personer og foreninger i Vejle Kommunes område. Vi sætter selvfølgelig vores brede faglige viden om grønne løsninger i spil, og trækker yderligere på sparringspartnere fra hele Danmark.